Efter næsten to en halv måned i det fri er den to år gamle abe Milan kommet hjem.
Kapucineraben stak af fra Odsherred Rescue Zoo i midten af juli og har siden opholdt sig i området omkring zoologiske have. Det har dog ikke været muligt før nu at fange den 40 centimeter store abe.
Odsherred Rescue Zoo glæder sig over, at Milan endelig er hjemme og skriver på deres facebookside:
- MILAN ER FUNDET, og er hjemme igen i Rescue Zoo. Vi er så lykkelige - tusind tak til alle, der har været med til at hjælpe med at finde Milan. Vi laver en længere opdatering senere.