Boom i sager: Politiet laver særlig indsats mod sprit- og narkobilister

Antallet af spiritus- og narkobilister er fordoblet i Odsherred Kommune i forhold til sommermånederne sidste år. Det får nu politiet til at sætte ekstra ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Færdselspolitiet vil i de næste par uger foretage en særlig færdselsindsats i Odsherred Kommune med baggrund i en del anmeldelser og en stor stigning i sager om spiritus- og narkokørsel.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. 

Politikredsen har i år øget tilstedeværelsen i Odsherred i sommerperioden på grund af de mange gæster i sommerhusområderne.

Læs også
165 personer dræbt af spritbilister - nu intensiverer politiet kampen for at nedbringe de høje tal
Læs også
165 personer dræbt af spritbilister - nu intensiverer politiet kampen for at nedbringe de høje tal

Desværre er det ikke kun befolkningstallet, der stiger i Odsherred i sommerferien. Det gør antallet af spiritus- og narkobilister også. I månederne juni og juli er antallet mere end fordoblet fra 22 sager om spiritus- og narkokørsel i 2020 til 45 sager i de samme måneder i år.

- Der er rigtig mange sommergæster ved strandene og i sommerhusområderne i Odsherred i øjeblikket. I den forgange weekend modtog vi en del anmeldelser om formodet spiritus- og narkokørsel i kommunen, så det kaster desværre lidt malurt i bægeret. Af den grund forstærker vi nu den færdselsmæssige kontrolindsats, fortæller politiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af beredskabet i Midt- og Vestsjællands Politi.

Pas på hinanden

Færdselspolitiet vil derfor foretage en forstærket kontrolindsats særligt i eftermiddags- og aftentimerne og i de kommende weekender, hvor kontrollen vil være målrettet spiritus- og narkokørsel, men politiet vil også gribe ind over for øvrige overtrædelser af lovgivningen.

- Jeg vil gerne opfordre folk til at tænke sig godt om og udvise ansvarlighed først og fremmest over for sig selv, men også over for gæster og venner. Alkoholindtagelse og bilkørsel er to ting, der bare ikke harmonerer. Lad nu bilen stå eller tag nøglerne fra den, der ikke rigtigt kan forstå det – og vær med til at passe på hinanden, lyder det fra politiinspektør Bjørke Kierkegaard.

Læs også
Politiet strammer grebet om spritbilister i sommervarmen
Læs også
Politiet strammer grebet om spritbilister i sommervarmen

Politiets opfordring er at lade bilen stå og finde en anden transportmulighed, hvis man er så påvirket af alkohol eller narkotika, at bilkørsel ikke er hverken tilladt eller forsvarligt.

Anmeldelser om formodede spiritus- og narkobilister i Odsherred samt andre steder i politikredsen kan hele døgnet gives til politiet på telefon 114, lyder det i pressemeddelelsen. Poltiet tilføjer, at man meget gerne må notere oplysninger som køretøjets nummerplade, farve samt eventuelle oplysninger om føreren.


Nyhedsoverblik