Bilist bragede ind i julebelysning

Hvis Hørves julebelysning mandag ikke virker, er det formentligt, fordi en bilist søndag aften bragede ind i en mast med lysene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag aften blev julefreden i Hørve afbrudt af en bilist. Ved 23-tiden bragede vedkommende ind i en mast med julebelysning i Søndergade, så masten faldt ned.

Et vidne så det ske, men da politiet kom til stedet, var bilisten stukket af. Og det med god grund, for vedkommende har tilsyneladende mere på samvittigheden.

Under sammenstødet med masten mistede bilen en nummerplade, som viste sig at være stjålet samme dag i Holbæk.

Hvis du ser en bil med skrammer og en eller ingen nummerplader på, så vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114.


Nyhedsoverblik