Bil blev ramt af løbsk hjul

Et færdselsuheld i Odsherred førte mandag formiddag til, at en bil blev ramt af et hjul, der blev revet af en modkørende trafikant.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flyvende hjul er ikke hverdag på de danske landeveje, men det var præcist det, som en 32-årig mand fra Holbæk uden held måtte forsøge at undvige, da han mandag morgen var på vej nordover op Odsherredvej ved Nykøbing Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Hjulet blev revet af en personbil ført af en 40-årig kvinde fra Vig, der af ukendte årsager kørte ind i autoværnet.

Alle slap uskadt fra uheldene. Ud over skade på bilerne blev 20 meter autoværn ødelagt ved uheldet.


Nyhedsoverblik