¨

Bag om de små gulerødder: Madspild kommer zoo-dyr til gode

En stor gulerod som denne er naturlig. Anderledes forholder det sig med snackgulerødder. Det kræver enormt madspild af producere dem. Arkiv Foto: TV ØST

Man skulle tro, at snackgulerødder er "født" små, men sådan forholder det sig ikke. Og Florette Lammefjord fra Fårevejle vil gøre op med madspildet.

En lille gulerod er ikke at kimse af - eller måske er den. Det viser sig nemlig, at størrelsen på seks centimeter ikke er naturlig, og tilpasningen betyder enormt madspil.

De små snackgulerødder, som mange børn kender fra deres madpakke, starter nemlig som store gulerødder på 18 centimeter, hvorefter den bliver skåret til og skrællet, indtil de har den runde, bløde form, man kender dem for.

Det skriver TV2.dk.

Men al den skralderi betyder, at Florette Lammefjorden har fået dårlig smag i munden. De er begyndt at snakke internt, om hvordan man kan nedbringe de 60-70 procent madspil, der er på en snackgulerod.

Florettet Lammefjorden er placeret i Fårevejle og har længe dyrket salat - og snackgulerødder.

- Man kan diskutere, om man skal gøre dem så fine og runde, og det er faktisk noget, vi diskuterer i virksomheden. Vi føler, som alle andre, et ansvar for at mindske madspild, og vi har ikke andre produkter med så stor en svindprocent, siger Anne Borghegn, der er direktør i Florette Lammefjorden.

Dyrerene har glæde af små gulerødder

Heldigvis er det nuværende madspil ikke helt spildt. De overskydende skræller og rester fra gulerødder bliver i dag brugt som foder til dyrene i Odsherred Zoo.

Dermed har fødevarevirksomheden fra Fårevejle fundet en midlertidig løsning, der kommer alle til gode. Men på længere sigt ønsker virksomheden altså at nedbringe madspildet.

- Hvis der er hakker og huller i gulerødderne, sådan som de ser ud fra naturens side, kan nogen tro, at der er noget galt med dem, siger Anne Borghegn.

Det er dog ønsket at ændre denne opfattelse.

- Det er ikke utænkeligt, at de kommer til at se anderledes ud. Men forbrugerne har vænnet sig til, at de ser sådan her ud, det er en rejse, vi og forbrugerne er på, siger hun.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App