Badning forbudt på Høve Strand – meget forhøjet indhold af e. coli

Der er målt et meget forhøjet indhold af e. coli og enterokokker i badevandet ved Høve Strand. Derfor er det på en del af stranden forbudt at bade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Niveauet af enterokokker i badevandet ved Høve Strand er målt til at være næsten fem gange højere end den maksimalt tilladte grænse, og niveauet af e. coli er målt til at være 12 gange højere end det tilladte.

Derfor forbyder Odsherred Kommune nu al badning fra Høve Strand ved skoven. Forbuddet udstedes i samråd med Styrelsen for patientsikkerhed.

Det skriver Odsherred Kommune på Facebook.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nye prøver

I dag vil der blive foretaget en ny prøve af vandet, og kommunen forventer at resultatet af denne omprøve foreligger onsdag 7. juli 2021, fremgår det af facebook-opslaget.

Resultatet af denne prøve vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

E. coli og enterokokker er tarmbakterier, som kan give infektion.

Hvis man har badet ved stranden og oplever maveproblemer, skal man kontakte egen læge, skriver Odsherred Kommune i opslaget.

På kommunens øvrige strande er der ikke værdier der er for høje.


Nyhedsoverblik