Badevandet er igen fint i Rørvig

Tidligere på ugen blev der fundet colibakterier i badevandet ved Telegrafvejen Strand i Rørvig, men nu viser måling, at badevandet igen er fint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er igen muligt at bade ved Telegrafvejen uden de store sundhedsmæssige risici.

 Odsherred Kommune skriver i en pressemeddelelse, at der igen er foretaget en måling af vandet ud for Rørvig, og at indholdet af e. coli atter er helt fint. 

Derfor har kommunen, efter samråd med Styrelsen for patientsikkerhed, besluttet at skiltene om, at badning frarådes, kan tages ned fra stranden, der ligger ud til Kattegat.

Skiltene kom op, efter at en prøve den 26. juli viste, at der var colibakterier i vandet. Colibakterier findes i tarmkanalen hos dyr og mennesker, og bakterierne kan være tegn på, at der har været afføring i vandet.

Der bliver taget prøve igen i den 30. juli 2021.


Nyhedsoverblik