Baby til salg var en joke

Det var kun en joke, da en baby fra Nykøbing Sjælland onsdag aften blev sat til salg på nettet. Politiet har nu fundet frem til afsenderen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

En annonce på den blå avis tilbød onsdag aften en otte måneder gammel baby for 5000 kroner. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Sagen er nu opklaret, og det viser sig, at annoncen var indrykket for sjov.

Lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland fandt i dag frem til afsenderen, en 19-årig kvinde fra Høje-Tåstrup. Hun har erkendt, at hun i går i kådhed indrykkede annoncen om ”barn til salg” i Den Blå Avis.

 

Kvinden har ingen børn, og der er intet, der tyder på, at hun rent faktisk har haft et barn til salg. Politiets jurister vil efterfølgende vurdere, om der er grundlag for at sigte kvinden for noget.

 

 

I Annoncen stod der bl.a.

"Hej. Da jeg ikke kan forsørge min datter mere vil jeg gerne finde en sød familie til hende.

Det er svært for mig at give hende væk men hvis nogen kan tilbyde hende et bedre liv end mig så vil jeg gerne det. hun er lige nu 8 mdr gammel. så hvis det har interesse så skriv venligst så skal du få mit nummer hvis jeg finder dig relevant."

 


Nyhedsoverblik