A.P. Møller Fonden donerer to millioner kroner til ikoniske huse

A.P. Møller Fonden har doneret to millioner kroner til at renovere to ikoniske huse ved Lammefjorden - Adelers Huse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2.000.000. 

Det er beløbet på donationen fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til de to huse, Adelers Huse, som ligger ved Lammefjorden og Fårevejle. 

Husene var oprindeligt opført som asylhuse, hvor ældre og mindre bemidlede med tilknytning til Lammefjorden kunne bo ganske gratis.

Derfor var det en tilfreds mand fra bestyrelsen, Erik Winther, der kunne levere de gode nyheder til generalforsamlingen. 

- Jeg synes, det var en god følelse. Og så fik vi det at vide samme dag, som der var generalforsamling, så der var gode nyheder. 

Alternativet var at rive husene ned

Det er kommunen, som ejer husene. Men lige nu står de bare tomme, så derfor er de nogle stykker, som har fået lovning på husene, som de nu vil renovere. 

- Det er to meget smukke huse, som oprindeligt var asylboliger. Den ene halvdel bliver museum og den anden bliver et slags medborgerhus, som folk kan leje til eksempelvis møder, siger Erik Winther. 

I midten af de to huse står en statue af Georg Frederik Otto lensbaron Zytphen-Adeler, der var en dansk kammerherre, folketingsmedlem, officer og godsejer. 

- Alternativet var at rive husene ned. Men nu vil vi renovere dem og fører dem tilbage udvendigt. Gøre det så naturligt som muligt, så det kommer til at se ud, som husene gjorde i 1932. 

De skal skaffe fire millioner kroner i alt til projektet. Men det er nu ikke helt urealistisk, lyder det fra Erik Winther.

- Det her er jo en blåstempling af projektet. Men vi skal til at søge flere fonde, men det håber vi, bliver nemmere nu, vi har fået en donation. 


Nyhedsoverblik