Ansatte i konkursfirma skal ikke regne med jyske jobs

Herning-virksomheden Aco Funki overtager resterne i konkursboet efter Egebjerg International A/S i Nykøbing Sjælland, men de 50 ansatte skal ikke regne med job.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når Aco Funki i Herning overtager resterne efter Egebjerg International A/S i Nykøbing Sjælland, skal de 50 ansatte ikke regne med job.

Egebjerg, der producerer staldinventar, gik for nylig konkurs, men selv om Aco Funki har købt resterne, indebærer det ikke de 50 medarbejdere, skriver Landbrugsavisen.dk.

- Det er klart, at vi selvfølgelig har behov for nogle medarbejdere, for det er jo en stor virksomhed, vi overtager, og de medarbejdere vil nok blive fundet i Herning. Det er svært at flytte medarbejdere fra Sjælland til Herning. Vi regner også med at flytte maskiner til Herning, hvor vi opstarter produktion, som vi egentlig ikke havde ventet. Det vil give nogle flere arbejdspladser i Herning, men de bliver lukket ned i Egebjerg, lyder det fra Lene Bryde, der er administrerende direktør hos Aco Funki A/S.


Nyhedsoverblik