Ældre mand tog køkkenkniv med i indkøbscenter

Kunder i AsnæsCentret må have spærret øjnene lidt op, da de i dag tirsdag var i AsnæsCentret, hvor en ældre mand gik rundt og viftede med en køkkenkniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere patruljevogne blev tirsdag ved middagstid sendt til AsnæsCentret, hvor politiet havde fået en anmeldelse om, at en mand viftede rundt med en kniv. Det skriver Nordvestnyt på sin hjemmeside.

Da politiet dukkede op, fandt betjentene dog manden med kniven siddende stille og roligt på en stol, mens en 48-årig mand havde sørget for at få køkkenkniven væk.

Ingen sag

Den ældre herre viste sig at komme fra et plejecenter, og han blev efterfølgende bragt tilbage.

- Der vil ikke blive rejst en sag eller givet bøde. Vi har set på det samlede billede. Der er tale om en ældre, forvirret mand, der ikke var klar over, hvor han var. Han havde behov for omsorg og pleje, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

 


Nyhedsoverblik