Ægtepar tager sig af 200 fugle: Får stor donation

200 fuglemunde er mange at mætte, så en donation på 40.000 kroner falder på et tørt sted for Fugleinternatet i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sanne Rørmose Sandgaard fra Fårevejle ønskede sig egentlig bare en enkelt grå jaco og et par undulater for otte år siden.

I stedet for at gå ud at købe fuglene hos en dyrehandel beslutte Sanne Rørmose Sørensen og hendes mand Ole Sandgaard sig for at hjælpe nogle fugle, der ikke havde det godt, hvor de var.

For hvem tager sig egentlig af fugle, der har det skidt?, spurgte de sig selv om.

Et par fugle blev dog til flere, og i dag har parret næsten 200 fugle i det internat, de har oprettet.

Rent underskudsforretning

Fugleinternatet i Odsherred sprudler af farverige fugle, og i takt med at antallet af beboere er steget, bliver arbejdet med fuglene også mere krævende.

Sanne Rørmose Sandgaard passer og plejer fuglene på fuld tid, mens Ole Sandgaard står for det hårde arbejde ved siden af sit almindelig job. 

kanariefugl.jpg
Læs også
Kvinde giver husly til 129 fugle
kanariefugl.jpg
Læs også
Kvinde giver husly til 129 fugle

- Det er rent underskud. Jeg tjener ikke noget, og det gør min mand heller ikke, og man kan sige, hvis Ole ikke kørte på arbejde hver dag og tjente nogle penge, så kunne vi ikke det her, fortæller Sanne Rørmose Sandgaard.

Stor donation

Og udgifterne løber op, når man har 200 fuglemunde at fodre.

- Sidste år burgte vi 5.200 kroner på foder, fortæller Sanne Rørmose Sandgaard.

Derfor luner det i den grad, at parret netop har modtaget en donation på 40.000 kroner fra Petworld.

Pengene betyder dog bestemt ikke, at parret har lagt sig på den lade side. Tværtimod.

- Det betyder jo, at alle småfuglene, undulater, nymfeparakitter og kanariefugle, kan få helt nye volierer, siger Sanne Rørmose Sandgaard og fortæller, at det er ægtemanden Ole, der må i gang med byggeriet. 


Nyhedsoverblik