82-årig nu væk på fjerde dag

Familien frygter det værste for den 82-årige depressive Preben Uno Nielsen. Efterlysning i TV2 Øst i aftes har ikke givet politiet nye spor, og områdets borgere opfordres til at tjekke haveskure og andre steder, hvor den 82-årige vil kunne gemme sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der ligger kun uret tilbage som et lille tegn på farvel i lejligheden i Asnæs. Preben Uno Nielsen har forladt sit hjem fredag aften uden penge og kun iført let påklædning, så familien er sikre på, at savnet til sin afdøde kone fredag aften har fået kræftramte Preben Uno Nielsen til at gemme sig for livet.

Hans datter Vibeke Nielsen har næsten opgivet håbet om at se sin far i live, da han gik hjemmefra i depressiv tilstand på grund af savnet til sin afdøde kone.

- Vores mor døde i august, de har levet et meget symbiotisk liv og været sammen i mere end 60 år, det er helt sikkert, at han ikke har villet være her mere, siger datteren, for hvem vished er afgørende.

- Det betyder da meget, det er ikke til at holde ud at vide at ens pårørende ikke er fundet, siger hun, der i dag har søgt efter spor i faderens lejlighed i Asnæs.

Politiet har ledt efter Preben i området omkring Asnæs, herunder også søgt med hunde i går. Men udenden held. Her til aften er Odsherredbanen gået igang med at se overvågningskameraerne fra fredagens tog igennem, men håbet om at finde Preben Uno Nielsen er spinkelt.

- Vi har ingen spor at gå efter, så vi træder lidt vande. Vi ved simpelthen ikke, hvor vi skal lede efter ham, forklarer vagtchef Lars Mogensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Preben beskrives som værende: En 82-årig mand, 176 cm høj, ca. 70 kg. Tyndt gråt hår. Ringfinger på højre hånd er bukket så den ligger indad mod håndfladen. Han har formentlig været iført grå joggingbukser, vindjakke med blåt og rødt, da han forlod sit hjem.

Ligger man inde med oplysninger som kan hjælpe politiet med at udfinde Preben bedes man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi. Eller blot ringe 114.

 

 

 


Nyhedsoverblik