43-årig kvinde forsvundet - politiet søger vidner i mulig drabssag

Nordsjællands Politi søger vidner, der har oplysninger i sagen om den forsvundne Maria From Jakobsen fra Frederikssund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet beder offentligheden om hjælp til efterforskningen af mulig drabssag.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

quote Vi har fået indikationer på, at der kan være begået en alvorlig forbrydelse

Lau Lauritzen, vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi. 

Siden slutningen af oktober har 43-årige Maria From Jakobsen fra Frederikssund i Nordsjælland været forsvundet siden 26. oktober.

Politiet har i første omgang efterforsket sagen som en forsvindingssag, men nu peger pilen på, at der er sket en forbrydelse.

- Vi har for nylig fået nogle indikationer på, at der kan være begået en alvorlig forbrydelse mod Maria From Jakobsen, siger vicepolitiinspektør Lau Lauritzen, Nordsjællands Politi. 

Har du set disse køretøjer?

Politiet er særligt interesserede i oplysninger om to biler og eventuelle personer, der har været til stede ved et sommerhus i Nykøbing Sjælland og en sjællandsk genbrugsplads.

- Vi vil meget gerne høre fra borgere, som i perioden fra den 25. oktober til den 4. november har set en hvid Chevrolet Spark eller en grå Suzuki Baleo og eventuelle personer i eller omkring bilerne på Rødkildevej og Frederikssundsvej i København, ved et sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland eller ved en genbrugsplads et sted på Sjælland. Den grå Suzuki har anhængertræk og kan muligvis have haft en trailer med sig, siger Lau Lauritzen.

Politiet søger vidner, der har informationer om denne Chrevrolet Spark.
Politiet søger vidner, der har informationer om denne Chrevrolet Spark.

Forlod hjemmet i nedtryk tilstand

Maria From Jakobsen blev meldt savnet den 27. oktober, hvor det blev oplyst, at hun dagen forinden havde forladt sit hjem på Nialsvej i Frederikssund i stærkt nedtrykt tilstand.

Signalementet lød på, at hun er 177 centimeter høj, almindelig af bygning med skulderlangt lyst hår og var iført sort halvlang dunjakke mørke bukser samt sorte ”Ilse Jakobsen”-gummistøvler. 

De to biler, som Nordsjællands Politi interesserer sig for, er en hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345 og en grå Suzuki Baleo med registreringsnummer.  

44-årig mand varetægtsfængslet

Mandag eftermiddag blev en 44-årige mand fra Frederikssund og omegn fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød.

Retsmødet foregik for lukkede døre. Der er desuden nedlagt navneforbud i sagen.

Manden er sigtet for drab og er blevet varetægtsfængslet frem til 30. november.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan Nordsjællands Politi kontaktes på telefon 114.


Nyhedsoverblik