34-årig mand kan snart få sin straf for vanvidskørsel i sommer

En 34-årig mand fra Asnæs kan mandag få sin straf for at have forsøgt at køre flere personer ned i sommer. Han ramte og kvæstede en 15-årig i Hørve.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sidste udtalelser fra Retslægerådet til en mentalerklæring af en 34-årig mand fra Asnæs ligger nu klar.

Det betyder, at den 34-årige nu kan få sin straf, der er tiltalt for vanvidskørsel nær en campingplads og i Hørve i sommer. Det sker mandag, hvor Retten i Holbæk kan sætte endeligt punktum i sagen. 

Det skriver Sjællandske.

Ifølge avisen blev manden for omkring en måned siden kendt skyldig efter straffelovens paragraf 245 om grov vold for bevidst at have forsøgt at køre flere personer ned på den samme dag. 

I det ene tilfæde havde den daværende 33-årige mand forsøgt at køre et kærestepar fra Østrig og Luxemburg ned, da de kom gående langs Kalundborgvej nær Sanddopperne Campingplads.

Det skete omkring klokken 17.00 den 8. august i år. Parret sprang dog i grøften og slap derfor uden skader.

Kørte 15-årig ned i andet forsøg

Senere samme dag forsøgte vanvidsbilisten igen at ramme en 15-årig pige fra Holbæk og en 15-årig dreng fra Hørve.

Politibiler
Læs også
Mand prøvede at ramme tilfældige med sin bil – flere måtte springe for livet
Politibiler
Læs også
Mand prøvede at ramme tilfældige med sin bil – flere måtte springe for livet

De kom gående på Dragsmøllevej ved Hørve omkring klokken 21.00 og undgik i første omgang den hurtigkørende bil. Bilen vendte dog om, så i andet forsøg blev drengen ifølge Sjællandske ramt af bilen og brækkede anklen.

Ifølge avisen skulle manden hverken have haft alkohol eller stoffer i blodet under vanvidskørslen. Mandag skal det så vise sig, om den 34-årige er egnet til afsone sin straf i et almindeligt fængsel eller ej.

Under skyldskendelsen ønskede dommeren nemlig ikke at udmåle en straf, før Retslægerådet havde afgivet deres input i forhold til en mentalerklæring, der var blevet foretaget af manden. Desuden har mandens forsvarsadvokat argumenteret for en forvaringsdom, skriver Sjællandske. 

Manden blev varetægtsfængslet 8. august i år og har siddet der lige siden. 


Nyhedsoverblik