En 29-årig mand fra Nørre-Asmindrup blev torsdag idømt en straksdom for salg af amfetamin. Onsdag ransagede politiet hans bolig og fandt amfetamin, hash og digitalvægte, hvilket indikerede, at han solgte ud af stofferne.
Han blev idømt 8 måneders fængsel, hvoraf de 5 blev gjort betingede. Efter torsdagens grundlovsforhør blev han løsladt, men vil senere blive indkaldt, så han kan afsone sine 3 måneder.
En straksdom kan gives, når den sigtede erkender forholdene, og retsformanden mener, at sagen er fuldt belyst.