19-årig fængslet for røveri i Netto

En 19-årig mand, der i morges meldte sig selv til politiet, er blevet fængslet for røveri mod Netto i Asnæs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et grundlovsforhør tirsdag formiddag er mundet ud i, at en 19-årig mand er blevet fængslet frem til den 24. februar for medvirken til røveri mod Netto i Asnæs i søndags. Den 19-årige meldte sig tidligere på dagen selv til politiet og blev grundlovsforhørt for lukkede døre. Det oplyser Midt og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Personale truet med kniv

Søndag begik to personer angiveligt røveri mod den lokale Netto i Asnæs, hvor de truede personalet i butikken med kniv. Gerningsmændene fik herefter udleveret et mindre kontantbeløb. To personer sidder nu fængslet for røveriet. 


Nyhedsoverblik