19-årig Dragsholm-svømmer kåret som Danmarks Bedste Holdkammerat

19-årige Andreas Ingvordsen fra Dragsholm Svømmeklub blev kåret som Danmarks Bedste Holdkammerat ved lørdags aftens store sportsgallashow i Herning. Med den fornemme titel følger 100.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag aften blev en stor aften for Dragsholm Svømmeklub og ikke mindst for 19-årige Andreas Ingvordsen. Han blev kåret som Danmarks Bedste Holdkammerat, da han vandt Nordea-Fondens Fidusbamse ved årets Sport 2015 i Herning.

Det er Andreas Ingvordens træner Christian Nees og bestyrelsesformand Betina Larsen, der har indstillet ham, og de begrundede blandt andet indstillingen med, at den 19-årige gør en stor indsats i klubben både som svømmer og som træner. Han gør sig gerne til talsmand for andre unge i klubben, han lytter og støtter mennesker omkring sig, han arrangerer AquaCamps, og så er han omsorgsfuld, hjælpsom og altid imødekommende og glad. Andreas formår at gøre en individuel sport som svømning til meget mere end den enkeltes egen ting – han skaber sammenhold og kammeratskab på tværs af hele klubben.

Og den flotte indsats blev altså belønnet her til aften med Fidusbamsen og en check på 100.000 kroner, der skal bruges på en idrætsrejse med hele holdet.


Nyhedsoverblik