Den 17-årige David Holst Jensen fra Nykøbing Sjælland, der lørdag forsvandt under ledsaget udgang, er nu tilbage i institutionens varetægt.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 17-årige blev efterlyst af politiet, da institutionen Bakkegården, Nykøbing Sjælland, ikke havde hørt fra ham siden den 13. maj. Han har tidligere været væk, men han plejer at kontakte institutionen Bakkegården, Nykøbing Sjælland, hvor han er domsanbragt. Det havde han dog ikke gjort denne gang.
Eftersøgte David Holst Jensen, der den 13. maj 2017 kl. 1830 forsvandt fra en ledsaget udgang i Skive, er tilbage i institutionens varetægt.
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) May 16, 2017