14 unge sigtet for at bryde forsamlingsforbud ved shelterplads - resten stak af fra politiet

Cirka 20 unge var forsamlet ved en shelterplads i Hørve og brød forbuddet mod forsamlinger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sent fredag havde en større gruppe unge forsamlet sig ved en shelterplads i Hørve på Vestsjælland

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der cirka 20 mænd og kvinder på stedet, og dermed brød de det gældende forbud mod forsamlinger over ti personer.

quote Jeg vil opfordre unge og alle andre til at holde fast og til at holde afstand, også selvom vejret er godt

Bjørke Kierkegaard, vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi

En opmærksom borger havde forinden henvendt sig til gruppen og bedt dem sprede sig på grund af risikoen for coronasmitte. Men det havde tilsyneladende ingen effekt.

Da politiet ankom til shelterpladsen, stak seks-syv personer af fra stedet. De resterende 14 mænd og kvinder i alderen 20-32 år blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet på et cirka 50 kvadratmeter stort område, hvor de var forsamlet omkring et bål.

Straffen for at mødes flere end ti personer er en bøde på 2.500 kroner til hver.

Op mod 40 teenagere forsamlet i park

Samme aften fik politiet en anmeldelse om uro og uorden i Folkeparken i Roskilde blandt nogen af de personer, der var forsamlet i parken.

Urolighederne var dog stilnet af ved patruljens ankomst, men politiet kunne efterfølgende konstatere, at der i parken var 30-40 teenagere forsamlet, men opdelt i flere mindre grupper med under ti personer i hver.

Læs også
Kom med politiet på coronapatrulje - sådan undgår kreative butikker smittespredning
Læs også
Kom med politiet på coronapatrulje - sådan undgår kreative butikker smittespredning

- Jeg forstår godt, at det kan være svært, især for unge, at holde afstand, når vejret er godt, og foråret er over os, men Covid-19 er altså ikke overstået endnu, selvom samfundet gradvist er på vej til at åbne igen, udtaler vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi, Bjørke Kierkegaard, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Forsamlingsforbuddet er stadig gældende, og det er helt afgørende, at anvisningerne omkring afstand og ingen grupper på mere end ti personer fortsat følges i det offentlige rum, hvis det skal lykkes. Jeg vil opfordre unge og alle andre til at holde fast og til at holde afstand, også selvom vejret er godt.

Pizzeriaer risikerer stor bøde

Men det var ikke kun de unge, der havde svært ved at overholde retningslinjerne på området.

For i forbindelse med politiets tilsyn fredag eftermiddag og aften ved tre pizzeriaer i Hvalsø, Solrød Strand og Holbæk kunne politiet konstatere, at restauranternes udendørs borde og bænke blev indtaget mad indkøbt på stedet.

Det var selvom restauranterne kun må sælge mad som take-away. De ansvarlige for pizzeriaerne blev derfor sigtet for overtrædelse af corona-lovgivningen.

20200116-101739-l-1920x1078we.jpg
Læs også
Virksomhed holdt åbent trods corona - satte sort tape for vinduerne
20200116-101739-l-1920x1078we.jpg
Læs også
Virksomhed holdt åbent trods corona - satte sort tape for vinduerne

Også Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har uddelt bøder til caféer, der ikke overholder reglerne om takeaway. Fredag fik en caféejer i Nakskov en bøde, og lørdag er der givet en bøde til en ejer af en café i Haslev-området.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter i den kommende tid disse særlige tilsyn både med forretningsdrivende og steder i offentlige rum, hvor mange måske vil forsamles i det gode vejr. Det samme gælder Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Formålet er at kontrollere, om forretningsdrivende overholder forskrifterne for at undgå spredning af coronasmitten, og om for mange mennesker forsamles i det offentlige rum eller i øvrigt holder nødvendig afstand.

Forretningsdrivendes overtrædelser af coronalovgivningen straffes som udgangspunkt med en bøde på mindst 10.000 kroner.


Nyhedsoverblik