3 drenge bedøvede sidste år en 14-årig pige til en fest i Hørve, og voldtog hende derefter på skift mens hun var omtåget og hjælpeløs.
I dag er den ældste af de 3 drenge blevet dømt for overgrebet. Han skal de næste 2 år bo på en ungdomsinstitution, og skal betale 60.000 kroner i erstatning til den 14-årige pige. De 2 andre drenge var under 15 år, da de begik overgrebet.
Det skriver Nordvestnyt.
Dommen faldt ved retten i Holbæk.
Drengen har tidligere været involveret i en række sexsager. Her er to voksne kvinder blevet dømt for at have sex med ham, selvom han ikke var fyldt 15 år.