10 kommuner deles om en fotovogn

Midt- og Vestsjællands Politi har kun en af de såkaldte ATK-enheder til rådighed i øjeblikket, fortæller Nordvestnyt.dk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi har kun en af de såkaldte ATK-enheder til rådighed i øjeblikket, fortæller Nordvestnyt.dk.

Avisen oplyser, at beboerne på Tuborgvej i Fårevejle Stationsby må vente på at få deres ønske om fartkontrol opfyldt. Der har ellers været flere ulykker på vejen, og en fartmåling foretaget af Odsherred Kommune har afsløret, at der bliver kørt alt for hurtigt på strækningen.

Men politiets automatiske fartkontrol har endnu ikke fundet vej til Tuborgvej. Heller ikke selv om vejen er udpeget som et målested for politiets fotovogne. Det blev den for et år siden.

 Vicepolitikommissær Arne Olsen, ATK-enheden ved Midt- og Vestsjællands Politi, bekræfter, at der ikke er blevet foretaget en eneste måling på vejen.

 - Vi har kun to biler til rådighed, hvoraf den ene holder permanent stille, og vi skal dække 10 kommuner, forklarer Arne Olsen til Nordvestnyt.dk.


Nyhedsoverblik