Unge dropper uddannelse der kan give bro-job

Unge gider ikke tage en uddannelse som struktør. Dermed udelukker de sig fra mange jobs på Femern-forbindelsen og på et kommende Storstrømsbro-byggeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lokale vælger ikke uddannelse

Udsigten til adskillige store infrastrukturprojekter får ikke de unge på Lolland-Falster til at vælge en uddannelse som struktør, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Da den lokale erhvervsskole CELF i sidste måned påbegyndte et nyt grundforløb til struktøruddannelsen, bestod holdet blot af ni unge.

Det undrer og bekymrer i branchen.

Fravælger uddannelsen

- Vi ved, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft og ikke mindst på dette område, og i lyset af det fokus, der fra alle sider har været på de muligheder, der følger med de mange opgaver, så det er stærkt bekymrende, at de unge nærmest fravælger uddannelsen, siger Peter Svendsen, uddannelsesansvarlig i entreprenørvirksomheden MSE A/S i Nørre Alslev. Han er også medlem af uddannelsesudvalget for struktøruddannelsen på CELF.

Også udvalgets formand, faglig sekretær Nils Barylak, undrer sig.

- Jeg mangler en fornuftig forklaring, fordi lige nu kan vi skaffe praktikpladser til alle, og der er slået på stortromme for beskæftigelsesmulighederne som udlært struktør, siger Nils Barylak.


Nyhedsoverblik