Tysk lov om Femernbro godkendt

Der tyske Forbundsråd blåstempler lov om byggeriet af en fast forbindelse over Femern Bælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Tyskland står der formelt ikke længere noget i vejen for byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt.

Et stort flertal blandt delstaterne i det tyske parlaments andetkammer, Forbundsrådet, blåstemplede fredag lovforslaget bag gigantprojektet. Dermed har Tyskland nu officielt sagt ja til den juridisk forpligtende traktat, som transportministrene fra Danmark og Tyskland i september i fjor underskrev om at bygge den over 33 milliarder kroner dyre bro fra Rødby på Lolland til Puttgarden på Femern.

Tyskerne holder sig helt ude af selve brobyggeriet og er kun ansvarlig for veje og jernbaneskinner på tysk grund.

Den omkring 20 kilometer lange bro til biler og tog skal efter planen indvies i 2018.


Nyhedsoverblik