Tre danske firmaer skal være med til at bygge Femern

Per Aarslef, Cowi og Sweco bliver de danske entreprenører, der skal være med til at bygge Femern-forbindelsen.

Tema: Femern-forbindelsen
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er formentlig jubel og glade dage hos de tre danske firmaer, der fredag har fået at vide, at de skal være med til at bygge Femern-forbindelsen.

Det drejer sig om entreprenør Per Aarsleff, som sammen med rådgivningsfirmaet Cowi er blevet de danske vindende konsortium på portaler og ramper og sænketunnel herunder tunnelfabrikken på Femern-forbindelsen.

Det danske rådgivningsfirma Sweco skal være med i rådgivningsdelen på gravearbejdet. Det skriver Femern A/S i en pressemeddelelse.

De danske entreprenører skal arbejde sammen med entreprenører fra Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland.

Fredag vedtog et flertal på Christiansborg at gå videre med projekteringen af tunnelen, selv om der har været forsinkelser i tidsplanen.

Bag aftalen står transportminister Hans Christian Schmidt (V) og partierne Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Radikale, SF og De Konservative.

Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland ventes at blive åbnet i 2028.

/ritzau/

De udvalgte entreprenører