Skibe klemmes i Femern-løsning

Søfolk anklager den foretrukne løsningsmodel fra en Femern-bro for at være for smal og ikke prioritere sikkerhed for skibe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Farvandsvæsenet og lodser frygter, at politikernes foretrukne Femernløsning vil føre til skibskollisioner. Der er en såkaldt skråstagsbro på tegnebrættet, og det giver en gennemsejlingsbredde på 724 meter. Men Nyhedsmagasinet Ingeniøren skriver fredag, at det er alt for lidt.

- 724 meter er en fuldstændig uacceptabel bredde. Skibene i Femern er op til 350 meter lange, og en afstand på 300 meter til pylonerne er alt for lille en sikkerhedsmargin, siger lods Lars Solberg Wollesen, Danpilot i Gedser.

Han har lavet 350 gennemsejlinger i Femern Bælt og deltager i den 17 mand store dansk-tyske ekspertgruppe, der har lavet en indledende vurdering af sejladssikkerheden ved de forskellige forbindelsesforslag.

Ifølge Lars Solberg Wollesen er den enstemmige anbefaling fra ekspertgruppen at bygge en hængebro med ét stort gennemsejlingsfag som Østbroen i Storebælt.

Frygten for sejladssikkerheden kan ifølge Ingeniøren betyde, at politikernes foretrukne løsning, en skråstagsbro med tre gennemsejlingsfag til 32 milliarder kroner bliver kasseret. I den foretrukne løsning skal vestgående skibe sejle gennem det nordligste fag, østgående gennem det sydligste fag, mens det midterste friholdes for trafik og fungere som midterrabat.

I Farvandsinspektoratet er chefen Michael Skov enig i kritikken.

- Den foretrukne løsning er ikke udvalgt efter hensyn til sejladssikkerheden. Nu skal jeg ikke forholde mig til, hvad politikerne beslutter, men vi foretrækker en tunnelløsning, siger han.

En tunnelløsning vil ifølge Femern Bælt A/S blive 25 procent eller otte milliarder kroner dyrere end en skråstagsbro, mens en hængebro, som ekspertgruppen ønsker, vil koste 15 procent eller næsten fem milliarder kroner mere.

Femern Bælt A/S, der har fået ansvaret for at forberede forbindelsen, er i øjeblikket i gang med at indsamle oplysninger om skibstrafikken i bæltet og vil til efteråret have en ny risikoanalyse klar, der så skal forelægges de danske og tyske søfartsmyndigheder. Før den tid, vil direktør Peter Lundhus ikke spekulere i, hvad det vil betyde for projektets økonomi, hvis man må droppe den billigste løsning for enten at bygge en skråstagsbro med større gennemsejlingsbredde, en hængebro eller en tunnel.

- Indtil vi har fået en risikovurdering og lavet VVM-undersøgelser kan vi ikke sige hvilken løsning, vi ender med at bygge, siger Peter Lundhus til Ingeniøren.


Nyhedsoverblik