Scandlines langer ud efter Femern tal

Rederiet Scandlines langer ud efter de tal, der er brugt som beregningsgrundlag for økonomien i Femern Bælt projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tidligere statsejede rederi, Scandlines, der er mest kendt for ruten Rødby-Putgarten, går nu til frontalangreb på økonomien bag den faste Femern Bælt-forbindelse, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I en henvendelse til Folketingets Transportudvalg sætter Scandlines store spørgsmålstegn ved de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af økonomien i Femern Bælt projektet.

- Det er vigtigt at man hele tiden sikrer sig, at projektet arbejder med det rigtige tal ud fra de rigtige forudsætninger. Det mener vi ikke er tilfældet med de beregninger, der foreligger fra Sund & Bælts side, skriver Scandlines, der blandt andet peger på "grundlæggende fejlskøn i beregningerne".

Tallene ligger 9-11 procent over

Scandlines holder sig i øvrigt alene til de skøn, der er foretaget omkring trafikmængder og billetpriser. I forudsætningerne for Femern Bælt-projektet er der anført et antal køretøjer per dag, der stiger fra 5.460 idag til 8.000 i 2020, hvor den faste forbindelse forventes at åbne.

Scandlines bemærker, at det faktiske tal for 2011 var 5.368 køretøjer i døgnet.

- Femern A/S forudsætning ligger derved 9-11 procent over faktisk niveau i 2011. 2012 trafikmængde er i øvrigt på niveau med 2011, hvilket vil øge forskellen mellem Femern A/S' forudsatte og rutens faktiske niveau, konstaterer Scandlines.

Venstre overrasket

Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen er overrasket over oplysningerne fra Scandlines.

- Jeg har hele tiden troet, at beregningerne bag beslutningsgrundlaget var robuste, og at man havde lagt sig på den sikre side med en vis sikkerhedsmargen. Men oplysningerne fra Scandlines skal naturligvis undersøges, så vi træffer beslutningerne på det rigtige grundlag. Enten må de afvises, eller også må vi forholde os til det, hvis det skulle vise sig at være anderledes. Derfor har jeg stillet en række spørgsmål til ministeren for at få belyst de rejste påstande, siger Kristian Pihl Lorentzen.


Nyhedsoverblik