Regeringen håber på Femern-løsning i næste uge

Transportminister Flemming Hansen (K) skal atter til Berlin for at forhandle med sin tyske kollega om en bro over Femern Bælt. Det giver nye danske forhåbninger

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske regering har fået fornyet håb om en bro mellem Danmark og Tyskland.
 
Ritzau erfarer, at transportminister Flemming Hansen (K) tirsdag mødes med den tyske trafikminister i Berlin. En fast forbindelse over Femern Bælt står højt på mødedagsordenen, og den danske regering drømmer om at få en afklaring med hjem fra Tysklands hovedstad.
 
- Der har været formøder på embedsmandsniveau, og jeg håber, at vi kan komme frem til noget, der ligner en løsning på tirsdag, siger Flemming Hansen.
 
Transportministeren og hans følge lægger ikke skjul på, at den danske regering allerede nu er klar til at indgå en aftale, men man tør ikke håbe på, at der bliver sat underskrifter på en kontrakt i løbet af tirsdagen.

Tyskerne har planlagt en række udvidede analyser af den faste forbindelse, og den danske delegation forventer i første omgang, at tyskerne vil redegøre for deres egne analyser.


Nyhedsoverblik