Politikere dropper høring om Femern med kritiske fagfolk

Folketingets transportudvalg havde inviteret kritiske røster til høring om Femern-forbindelsen for at undgå myter om beslutningsgrundlaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Offentligheden nægtes indsigt i det økonomiske grundlag for den 62 milliarder kroner dyre Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Det er konsekvensen af en kovending i Folketingets transportudvalg, skriver fagbladet Ingeniøren.

I april blev udvalget ganske vist enige om, at ville afholde en høring om Femern-forbindelsen. Her skulle embedsmændsmænd fra Transport-, Bygge- og Boligministeriet, Sund & Bælt og datterselskabet Femern A/S debattere med nogle af de kritikere, der ifølge Ingeniøren har påpeget svagheder og manglende dokumentation i de trafikprognoser og økonomiske beregninger, der hidtil er blevet offentliggjort.

quote Det er jo helt tosset

Henning Hyllested (EL), transportordfører

Samtidig håbede ophavsmanden til forslaget om høringen, Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested, at få offentliggjort de undersøgelser, som ministeriet, Sund & Bælt og Femern A/S ifølge fagbladet hemmeligholder.

Blev aldrig indkaldt

Men underudvalget nåede aldrig at blive indkaldt, for under transportudvalgets møde i torsdags, fik forslagsstilleren at vide, at flertallet for at holde en åben høring var væk.

- De andre partier har simpelthen fortrudt, at de var gået med til at holde en åben høring om Femern-Forbindelsen. Nu siger de, at der ikke er nogen grund til at skabe unødig opmærksomhed om beregningerne og trafikprognoserne, fordi det kan føre til forsinkelser af projektet. Men det er jo helt tosset, for det er kritik, der allerede er blevet fremført flere gange, siger Henning Hyllested til Ingeniøren. 

E012066__SPOT Femern Netvaerk.kanal-web.mp4-486795.jpg
Læs også
Politiske frustrationer over Femern-forbindelsen: Det smuldrer jo imellem fingrene på os
E012066__SPOT Femern Netvaerk.kanal-web.mp4-486795.jpg
Læs også
Politiske frustrationer over Femern-forbindelsen: Det smuldrer jo imellem fingrene på os

I stedet for en høring, vil et flertal bede den ansvarlige minister Ole Birk Olesen (LA) og hans embedsmænd om at stille op til en teknisk gennemgang af projektet, fortæller udvalgets formand Lennart Damsbo-Andersen (S).

Han benægter desuden over for Ingeniøren, at en åben høring overhovedet har været på tale.


Nyhedsoverblik