Møde om Femernforbindelse

Transportminister Hans Christian Schmidt fremlagde tirsdag prisen på Femernforbindelsen for forligspartierne bag Femern-aftalen. Men udadtil vil han ikke sætte beløb på broen.

Tema: Femern-forbindelsen
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Økonomien i den kommende Femernbro skrider, allerede inden det første spadestik er taget. Derfor skulle forligspartierne bag broen tirsdag mødes med trafikministeren. Sammen skal de beslutte om byggeriet kan blive en realitet.

I søndags kunne Jyllandsposten fortælle, at prisen på Femern-forbindelse er steget med hele 7,5 milliarder kroner.

Samtidig viser det sig nu at en tunnel-løsning kan blive billigere end en bro. Præcis hvor meget broen er blevet dyrere holdes stadig hemmeligt, men efter mødet stod det fast, at der stadig er støtte bag projektet.