Minister ind i sag om ekspropriering

Venstrepolitiker Flemming Damgaard Larsen bad i dag transportministeren gå ind i sagen om ekspropriering af en række huse i tilknytning til udvidelsen af jernbanenettet i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Beboerne må nemlig vente flere år på at få en afklaring på deres boligsituation.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er måske hjælp på vej til de beboere, hvis huse måske skal eksproprieres, når jernbanenettet skal udvides på grund af Femern Bælt-forbindelsen. Mange af beboerne er nemlig frustrerede over, at de først i 2013 får en afklaring på, om deres hus skal rives ned og tidligst i 2014 får at vide, hvad de får i erstatning, hvis huset er blandt dem, der skal eksproprieres.

- Jeg synes, at det er helt urimligt, at disse familier skal gå så mange år i uvished. De ved jo ikke om de er købt eller solgt, og dermed kan de jo ikke komme videre med deres liv, før der kommer en afklaring, siger Flemming Damgaard Larsen, der er formand for Trafikudvalget for Venstre.

Flemming Damgaard Larsen har i dag taget kontakt til transportminister Hans Christian Schimdt og opfordret ham til at gå ind i sagen. Han har blandt andet henvist til et forslag fra flere beboere om at ekspropriere husene nu og så lade beboerne leje dem, indtil de skal rives ned.

- Jeg synes, det er et meget konstruktivt forslag, og det kan løse mange problemer at gøre det på den måde, siger Flemming Damgaard Larsen fra Venstre.

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"115402","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]

 


Nyhedsoverblik