Klar til ordre-fest

Lokale erhversdrivende på Lolland-Falster gør klar til Femern-ordrer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

ErhvervsBladet.dk skriver Tirsdag lyder startskuddet til projektet "Klar til Femern Bælt 2012".

Projektet skal gøre hundredevis af små virksomheder parate til at få del i milliarderne fra den faste forbindelse til Femern. Første led i forløbet er informationsmøder syv steder i regionen i august og september, arrangeret med de lokale erhvervsråd som medværter. Møde nummer et, tirsdag i Holeby på Lolland, havde fredag eftermiddag tilmeldinger fra op imod 150 virksomheder.

Til ErhversBladet siger projektleder Martin Nielsen:

- Vi håber på over 600 virksomheder til hele møderækken, og projektet er ikke kun interessant for Lolland-Falster. Adskillige virksomheder i Vestsjælland har erfaringer som underleverandører til Storebæltsforbindelsen, og den viden og indsigt, vi forsøger at give, kan firmaerne også bruge til andre store anlægsopgaver i regionen.

Samlet skal det offentlige bygge for mindst 60 milliarder kroner i Region Sjælland frem til 2018, og "Klar til Femern Bælt 2012"-projektet skal sikre, at de mange små og mellemstore virksomheder får del i ordrerne.

Femern-fonden lægger vægt på, at alle virksomheder i princippet kan få del i arbejdet, dels med selve broen eller tunnelen, dels med de store byggepladser og produktionssteder, som skal etableres.


Nyhedsoverblik