Kalundborg kæmper for Femern-jobs

Kalundborg er med i front i kampen om de mange arbejdspladser, som Femern-forbindelsen ventes at skabe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborg er nemlig den eneste by, der nu er klar med et miljøgodkendt område, som kan rumme produktion af de store tunnel- og broelementer. Det skriver P4 Sjælland.

Udover Kalundborg har Malmø, København, Kiel, Rostock og Lindø vist interesse for beton-produktionen. Femern A/S har sat en deadline for forslag omkring nytår.

Også Rødbyhavn ventes at komme på banen. Men her satser man ikke i samme grad på beton-produktionerne.

- I stedet regner vi med at få mange af de serviceopgaver, som skal produceres tæt på broen eller tunnelen, siger teknisk direktør i Lolland Kommune, Bjarne Hansen, til P4 Sjælland. 

Og sidst men ikke mindst kan de danske ansøgere få konkurrence fra polske byer, der kan drage fordel af lavere lønninger til de polske ansatte.

Hvem der får ordrerne, det besluttes i sidste ende af det konsortium af forskellige firmaer, der bliver valgt til at stå for gennemførelsen af Femern-projektet.


Nyhedsoverblik