Geotekniske boringer begynder

Femern Bælt A/S indleder den 1. juli de geotekniske boringer for den faste forbindelse over Femern Bælt mellem Tyskland og Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Boringerne vil blive foretaget både på lands og til vands i en to kilometer bred korridor øst for færgehavnene i Rødbyhavn og Puttgarden. Det skriver Femern Bælt A/S i en pressemeddelelse.

Formålet med boringerne er at indsamle jordprøver af høj kvalitet og at måle styrke og andre væsentlige forhold i jorden.

Det er afgørende for anlægsprojektet, at ingeniørerne på forhånd har et præcist og detaljeret kendskab til jordlagene.

Borearbejderne udføres for Femern Bælt A/S af det hollandske forma Fugro Engineers BV, som er specialist i denne slags opgaver.

Det er målet, at den faste forbindelse over Femern Bælt skal være klar i 2018.


Nyhedsoverblik