Femern-formand: Professor altid negativ til broer

Formanden for Fonden Femern Bælt, Nils Wilhjelm, angriber professor Bent Flyvbjerg for, at hans teorier passer bedre til klasselokaler end virkelighed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et forsvar for økonomien i en bro over Femern Bælt angriber tidligere industriminister Nils Wilhjelm professor Bent Flyvbjerg for at være useriøs, negativ og for at lufte teorier, der passer bedre til klasselokaler end virkeligheden.
 
Det sker efter, at Bent Flyvbjerg, der er professor i planlægning og medlem af regeringens infrastrukturkommission, i sidste uge udtalte til Ritzau, at en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland er "højrisikabel", da både anlægssiden og indtjeningssiden er usikker. Det har fået Wilhjelm, der er
formand for Fonden Femern Bælt, til at fare i flint.
 
- Professor Bent Flyvbjerg har været negativ i forhold til samtlige broprojekter i Danmark. Når det kommer til økonomien tog han fejl på både Storebælt og Øresund, som i dag er kørende med solid økonomi. Da beregningerne omkring økonomien på Femern viser endnu bedre tal end de andre broer, vil professoren endnu engang komme til at erkende, at hans teorier passer bedre til forelæsninger end til virkeligheden. Jeg synes, det er useriøst at betragte Femern Bælt-projektet som højrisikabelt, siger
Wilhjelm.
 
Den tidligere minister går i stedet over i den anden grøft og lægger op til, at broen bliver en meget bedre forretning, end prognoserne forudser.
 
- Jeg er selv meget fortrøstningsfuld ved økonomien i Femern Bælt-projektet. Tag trafikprognoserne, der i sidste ende er afgørende for, hvorvidt Femern Bælt projektet bliver et sundt økonomisk projekt. Her kan der trækkes på de oplevede erfaringer fra de to andre broer. De sidste tal fra 2005 viser, at
Storebæltsforbindelsen har oplevet et trafikspring på hele 130 pct. og Øresundsforbindelsen på hele 60 pct. i forhold til den budgetterede trafik. Med andre ord er den positive erfaring generelt, at trafikprognoserne ser ud til at blive langt bedre end forudsat, hvilket, jeg også er meget sikker på, vil ske for en ny fast Femern, siger Nils Wilhjelm.
 
Bent Flyvbjerg påpegede i interviewet med Ritzau, at store anlægsprojekter altid indebærer en kæmperisiko.
 
- Se på DR-byen, se på metroen, se på Øresundsforbindelsen og dens landanlæg. Så kan du se risikoen. Den risiko, der er ved den type projekter, er slået igennem i de andre projekter. Femern-projektet er særlig risikofyldt, for der er ikke ret store indtægter på det. Det vil sige, at man ikke har mulighed
for at dække omkostningsrisici ind gennem indtjeningssiden, som man for eksempel har gjort på Storebælt, sagde han.
 
Professoren sagde, at billedet af en bro helt uden risiko blot er en del af et politisk spil.
 
- Det er politisk retorik, der handler om at bilde befolkningen ind, at det er let og smertefrit. De gør det hver gang. Om det er DR-byen, metroen, Øresund eller Storebælt, så får vi at vide, at der ingen problemer er, og at skatteborgerne ikke løber nogen risiko. Men hvis vælgerne ser på erfaringen, så ved de, at det ikke passer, sagde Bent Flyvbjerg.


Nyhedsoverblik