Nordtysk forbundsdagsmedlem regner med endeligt ja til Femernbro senest i sommer. Allerede om to uger vil forbundskansleren og statsministeren mødes i Berlin. Nu skulle den være lige op over - den længe ventede afgørelse, om Danmark og Tyskland kommer til at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt.
Efter flere måneders dansk-tysk tovtrækkeri om, hvem der skal betale regningen for det 40 milliarder kroner dyre broprojekt, er Femern ifølge tyske medierapporter sat på dagsordenen, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om to uger besøger forbundskansler Angela Merkel i Berlin.
Statsministeriet bekræfter, at der arbejdes på at få et bilateralt møde mellem Fogh og Merkel på plads den 22. maj.
Da Merkel i december i fjor besøgte sin danske kollega i København, var Fogh modsat kansleren parat til at underskrive en Femernaftale. Men nu tror hendes kristeligt demokratiske partifæller, at Merkel ikke længere er helt så skeptisk over for broen.
- For at få EU-støtte til en transeuropæisk forbindelse skal beslutningen træffes inden den 10. juli, og det kommer også til at ske, siger det slesvig-holstenske CDU-forbundsdagsmedlem Gero Storjohann til Financial Times Deutschland.
Tyske iagttagere har da også påpeget, at Merkel næppe vil overlade det til sin socialdemokratiske trafikminister, Wolfgang Tiefensee, at sætte sin underskrift på en så historisk aftale.
Hvis forhandlingerne dog ender i et sammenbrud, får ministeren tildelt sorteper og skal så begrave projektet, som han på det seneste møde med sin danske kollega, transportminister Flemming Hansen (K), i marts allerede begyndte at hale i land om.
Dengang fremsatte tyskerne overraskende krav om, at danskerne skal bære størstedelen af omkostningerne ved brobyggeriet. De nordtyske brofortalere i CDU-forbundagsgruppen i Berlin forudser dog nu, at Tyskland alligevel kommer til at overtage mellem 20 og 50 procent af statsgarantierne ved et ja til den 19 kilometer lange bro.
Statsgarantierne, der også blev brugt ved byggeriet af broerne over Storebælt og Øresund, skal sikre, at investorer vil lægge penge på bordet. Det vil sige, at en bro over Femern Bælt skal opføres for private penge, der er lånt med statsgarantier og derfor får en lavere rente, hvorefter brugerbetaling skal betale lånene tilbage.
- Interessen fra investorerne er i hvert fald tilstrækkeligt stor, siger CDU-manden Storjohann til avisen.
Så sent som i sidste uge forsikrede EU's transportkommissær, Jacques Barrot, over for Ritzau, at Femernbroen stadig er på EU's tegnebræt, men opfordrede samtidig Tyskland til hurtigt at træffe et valg, hvis EU skal yde støtte til at forbinde øerne Femern og Lolland. ritzau