Ekspert: Tyskerne har sovet i timen

Den nye aftale om en bro over Femern Bælt er så god for Danmark, at tyskerne må have sovet i timen. Det mener en trafikprofessor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag blev aftalen om en forbindelse over Femern Bælt underskrevet, og den er en så stor gevinst for Danmark, at det er utroligt, tyskerne overhovedet har sagt ja. Det mener en trafikprofessor fra DTU, skriver folketidende.dk.

Det geniale ved aftalen består i, at bilisterne over broen ikke alene financierer selve broen, men også de danske landanlæg. Derudover får den danske stat ethvert overskud fra broen.

Tyskland skal derimod selv finansiere deres landanlæg, og det kræver milliardinvesteringer.

Samtidig advarer trafikprofessoren mod at genforhandle aftalen, sådan som Dansk Folkeparti arbejder for. Ifølge ham siger rygter, at det tyske transportministerium nu har indset, at man har indgået en dårlig aftale, og at tyskerne formentlig vil løbe fra den, hvis muligheden byder sig.


Nyhedsoverblik