Jernbanen er det svage led i den aftale, som Danmark og Tyskland har indgået om en kommende bro over Femern Bælt.
Det slog trafikforsker Alex Landex fra Center for Trafik og Transport på DTU fast i et interview med Ritzau i begyndelsen af juli.
Landex har nu regnet forholdene for jernbanen efter i sømmene, og konklusionen er klar. Storstrømsbroen kan ikke klare den planlagte mængde tog, så der er behov for en ny bro.
- Man kommer til at udnytte kapaciteten så meget, at man er nødt til at gøre nogle ting dårligere - altså at køre med langsommere eller færre tog, siger Alex Landex til Ingeniøren.
En af hovedbegrundelserne for en Femern-bro var ellers, at den kunne skabe en korridor for godstrafik på jernbanen, der kunne aflaste vejene.
Når Femern-forbindelsen åbner i 2018, skal der efter Trafikstyrelsens planer hver time køre otte tog over Storstrømsbroens 3,2 kilometer, men broen er enkeltsporet, så det bliver ifølge Alex Landex meget svært.
På den enkeltsporede strækning er der en maksimal hastighed på 120 km/t, men man kører sjældent op til maksimalhastigheden på danske spor.
Derfor vil hastigheden på den enkeltsporede strækning være cirka 100 km/h.
Med den hastighed vil det tage et tog tre minutter at passere.
På grund af sikkerhedsmargener og signalforsinkelser vil der imidlertid gå cirka 5 minutter, fra et tog kommer til broen til det næste kan passere.
Det betyder, at 8 tog i timen vil bruge 40 ud af 60 minutter altså 67 procent af kapaciteten.
Den Internationale Jernbane Union (UIC) anbefaler, at man maksimalt udnytter 60 procent af kapaciteten indenfor et døgn.
På det niveau er der plads til at korrigere for forsinkelser, fejl og nedbrud.
UIC tillader dog, at man i myldretid udnytter op til 75 procent af kapaciteten.
Alligevel mener Alex Landex, at der vil opstå kapacitetsproblemer på Storstrømsbroen.
- Jeg har i beregningerne været meget positiv og ikke taget hensyn til andre faktorer, der æder af strækningens kapacitet. Et af problemerne er, at der vil køre både hurtige og langsomme tog på strækningen. Det betyder, at togene vil ramme Storstrømsbroen med forskellige tidsintervaller og det gør det meget svært at udnytte kapaciteten optimalt, siger Alex Landex.
Trafikstyrelsen holder fast i, at Storstrømsbroen kan klare otte tog i timen.
- Vi kommer til at have en meget høj belægningsprocent. Og vi gør alt, hvad vi kan, for at lette belastningen på begge sider af broen. Men vores beregninger viser, at vi kan klare de otte tog i timen, som trafikprognoserne siger, at der vil komme, siger anlægschef Martin Munk til Ingeniøren.