Arkæologer graver ud ved Femern Bælt

Ved Rødbyhavn er arkæologer i fuld gang med udgravninger, da et stort område skal undersøges, inden Femern Bælt skal bygge tunnelen til Tyskland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et 5.500 år gammelt gedekranie, et fiskegærde og en stor mængde flint.

Det er nogle af de historiske fund, som arkæologerne ved Museum Lolland-Falster har gjort, efter at de har påbegyndt udgravningerne ved Rødbyhavn.

Udgravningerne foretages i området, hvor Femern Bælt-forbindelsen skal anlægges og har potentiale til at blive nogle af Danmarks største nogensinde.

Det er Femern A/S, som skal betale for udgravningerne, da det er dem, som skal bygge forbindelsen.

Et stykke Danmarkshistorie

Undersøgelserne ved Rødbyhavn, der koster omkring 150 millioner kroner, har været i gang det seneste år, og arkælogerne fra Museum Lolland-Falster håber på sigt at kunne tilføje ny viden om fortiden.

- Vores udgravninger kan jo ændre forestillingen om stenalderen fremover, og så ændrer vi simpelthen Danmarkshistorien, siger arkæolog og udgravningsleder Erling Mario Madsen.

Kulturministeren på visit

Her til eftermiddag fik arkæologerne besøg af landets kulturminister Marianne Jelved (R). Kulturministeren fik en rundvisning ved udgravningerne og blev begejstret, da hun så fundene fra oldtiden.

- Det er fantastisk at få mulighed for at finde ud af, hvad der egentlig skete for mange tusind år siden. Hvorfor blev vi pludselig et landbrugssamfund? Det er der ikke nogen, der ved i Europa, men nu har vi chancen for at finde ud af det. Det synes jeg er meget fascinerende, siger kulturministeren.

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"121307","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]

 

Hvis du vil læse mere om udgravningerne ved Rødbyhavn, kan du klikke her.


Nyhedsoverblik