Efterlyst kvinde fundet

Dement kvinde, der søndag blev efterlyst af politiet, er fundet stærkt forkommen i Gørlev å

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 47-årig dement kvinde fra Gørlev-området, der søndag aften forlod sit hjem og siden blev efterlyst af politiet og eftersøgt med hundepatruljer, er fundet mandag morgen.

Kvinden blev kort før kl. 9 fundet i Gørlev å. Hun var tilsyneladende faldet i åen og var meget forkommen, da hun blev bragt til sygehuset. Hun har det dog efter omstændighederne godt, oplyser Midt- og Vestsjællands politi.