Voldtægt gav fængsel, erstatningskrav og betinget udvisning

Fredag blev en 21-årig mand dømt skyldig i voldtægt af en jævnaldrende kvinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En voldtægt gav fredag 21 måneders fængsel, erstatningskrav og betinget udvisning.

Det skriver sn.dk.

Voldtægten fandt angiveligt sted den 25. oktober sidste år kort før klokken seks om morgenen på et kollegieværelse i Næstved, hvor en 21-årig mand, der er statsløs palæstinenser, kravlede ind gennem et vindue og overfaldt en kvinde på samme alder. Ifølge sn.dk forsøgte kvinden i første omgang at forsvare sig, men det lykkedes ikke, hvorefter manden tvang hende til at klæde sig af.

Havde røde mærker og hudafskrabninger på kroppen

Under retssagen erkendte den 21-årige samlejet med kvinden, men han nægtede, at det var foregået uden hendes accept.

Sn.dk skriver desuden, at kvinden havde røde mærker og hudafskrabninger på kroppen, som hun fortalte, at hun havde fået, fordi den 21-årige bl.a. havde taget kvælertag på hende.

Erstatningskravet lyder på 81.710 kroner. Den 21-årige ankede dommen til landsretten. 


Nyhedsoverblik