Voldsramte kvinder på Frelsens Hærs krisecenter i Næstved udsættes i sigtende grad for grove trusler.
Flere af kvinderne, som søger tilflugt på krisecenteret i Næstved, modtager blandt andet trusler om syreangreb og bortførelser.
Vi har nogle forhold, der gør, at vi er nødt til at være opmærksomme på sikkerheden
Det skriver Sjællandske.
Lederen af krisecentret, Christina Nielsen, siger til avisen, at krisecentret er i gang med en generel opgradering af sikkerheden.
- Sikkerheden er en del af vores arbejde, og vi vurderer løbende vores sikkerhedsniveau. Det er vi nødt til, siger hun til avisen.
Lukke port og genbrugsbutik
Uden at ville kommentere konkrete trusler, oplyser Christina Nielsen, at antallet af trusler mod kvinderne på krisecentret er stigende.
- Vi har nogle forhold, der gør, at vi er nødt til at være opmærksomme på sikkerheden, siger hun.
Efter at have gennemgået sikkerheden på stedet og undersøgt adgangsforholdene har Frelsens Hær besluttet at lukke både genbrugsbutikken og porten ud til gården.
På krisecentret i Næstved er der plads til seks kvinder med børn.