Varmekunder i Næstved får penge tilbage

En mild vinter betyder, at kunder hos Næstved Varmeværk kan se frem til at få penge tilbage. Samtidig sætter værket også deres varmepriser ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

11,5 millioner kroner er på vej tilbage i lommerne hos kunderne af Næstved Varmeværk.

En mild vinter betyder, at der ikke er brugt så meget varme som normalt, og det kommer nu kunderne til gode. Hele ti procent mindre varme blev forbrugt i forhold til forventet.

Hvor mange penge de i alt 4.555 kunder får retur, kommer an på de enkeltes forbrug. Pengene betales tilbage den 11. juli.

Ud over tilbagebetalingen, så sætter værket nu også prisen på varme ned. I alt 7 procent bliver skåret af. 


Nyhedsoverblik