Valgplakater flået ned fra lygtepæle

Ærgrelse i Glumsø her til formiddag efter mange timers arbejde med at sætte plakater op. For i løbet af natten har ukendte gerningsmænd revet dem ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På vejen til bageren i morges fik Michael Jørgensen fra Glumsø sig en kedelig overraskelse. For han havde ligesom mange andre kandidater til det forestående kommunal- og regionsrådsvalg brugt en anseelig mængde tid af lørdagen på at hænge plakater op i byens lygtepæle.

- Der manglede nogle af de plakater, som jeg i hvert fald havde sat op. Jeg kunne også se, der manglede nogle af Venstre-plakaterne, fortæller Michael Jørgensen (S), der er kandidat til byrådet i Næstved Kommune.

Han bor i Glumsø og har derfor et godt kendskab til, hvor også de andre partiers kandidater havde sat plakater op. Nogle af dem manglede også.

quote Det er hærværk, og hvorfor skal man gøre det?

Michael Jørgensen (S), kandidat til byrådet i Næstved Kommune.

- Og så så jeg, der lå nogle i græsrabatten og på cykelstien, siger han og tilføjer:

- Der er nogen, der har syntes, det var sjovt i nat at kravle i lygtepæle og rykke plakater ned. Det bliver jeg selvfølgelig lidt ærgerlig over.

Kandidaten noterer sig, at stripsene fortsat sidder i lygtepælene, og at den forgangne nats vejr ikke har kastet vinde af sig, der kan rive valgplakater ned.

Søndag formiddag var Michael Jørgensen (S) atter en tur på lageret i Næstved efter flere plakater.
Søndag formiddag var Michael Jørgensen (S) atter en tur på lageret i Næstved efter flere plakater. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Det må være mennesker, der har rykket dem ned, det kan ikke være andet, konstaterer Michael Jørgensen.

Et angreb på demokratiet

Derfor var der søndag formiddag ikke anden vej, end at køre til lageret i Næstved efter nye plakater.

- Jeg havde godt nok nogle andre planer for i dag, men jeg synes også, det her skal bare være i orden, siger Michael Jørgensen og tilføjer:

- Vi må bare sætte nogle nye op. Der er ikke så meget andet at gøre ved det.

Læs også
Kapløbet om den bedste plads i lygtepælen: - Det er alfa og omega
Læs også
Kapløbet om den bedste plads i lygtepælen: - Det er alfa og omega

Michael Jørgensen valgte også at dele sin ærgrelse over, at plakaterne er blevet revet ned i et opslag på Facebook.

Og dernæst fortsatte turen rundt i Glumsø for dels at sætte nye plakater op, og samle de ødelagte plakater ind.
Og dernæst fortsatte turen rundt i Glumsø for dels at sætte nye plakater op, og samle de ødelagte plakater ind. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Jeg er skuffet over, at der er nogen, der har så lidt respekt for demokratiet, at de ikke kan lade tingene hænge – det er hærværk, og hvorfor skal man gøre det?

- For jeg synes ikke, det er i orden. Det er et angreb på demokratiet at rive andres plakater ned – hvad enten det er mindre, med-kandidater – uanset parti – så synes jeg, det er forkert.

Læs også
Belinda dropper valgplakaterne: - Et billede med mit navn siger intet om min politik
Læs også
Belinda dropper valgplakaterne: - Et billede med mit navn siger intet om min politik

Det var herigennem, at Kenneth Sørensen (V), der også er kandidat til byrådet i Næstved Kommune, blev klar over, at også han var nødt til at drage en tur rundt i den midtsjællandske stationsby, for at gøre status over skaderne.

- Jeg bliver ked af det på vores allesammens vegne. I går var en festdag, hvor vi sparkede valget i gang, og så er det trist at komme her og se, at mange af vores plakater er blevet revet ned.

Kenneth Sørensen (V), kandidat til byrådet i Næstved Kommune, har et budskab til nattens hærværksmænd: - Det, der kunne være allerfedest, det var, at dem, der havde gjort det, kom og sagde undskyld – vi har begået en fejl.
Kenneth Sørensen (V), kandidat til byrådet i Næstved Kommune, har et budskab til nattens hærværksmænd: - Det, der kunne være allerfedest, det var, at dem, der havde gjort det, kom og sagde undskyld – vi har begået en fejl. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Han vil ligesom socialdemokraterne hænge plakaterne op igen.

- Vi har alle vores forskellige holdninger og meninger til valget, det er fair nok, siger han og tilføjer:

- Og hvis vi er uenige, må vi debattere på en ordentlig måde.

Læs også
Kedelige og ensformige: Derfor er valgplakaten ikke som i de "go'e gamle dage"
Læs også
Kedelige og ensformige: Derfor er valgplakaten ikke som i de "go'e gamle dage"

Ifølge både Kenneth Sørensen fra Venstre og Michael Jørgensen fra Socialdemokraterne vil valgplakaterne blive taget ned igen den første lørdag efter valget, der som bekendt er den 16. november 2021.

Plakater blev også revet ned i Præstø

Nikolaj W. Reichel fik sig også en dårlig overraskelse, da han søndag var på tur rundt i Præstø. Han stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet i Vordingborg Kommune og havde brugt lørdag på at hænge sine valgplakater op, blandt andet i Præstø.

Men søndag fandt han flere af sine valgplakater smidt i en bunke sammen med andre kandidaters plakater.

- Det er frustrerende. Det er jo kun tre uger, så kommer de jo ned igen. Det er topfrustrerende, at folk skal have en fest med at ødelægge og smadre, siger han.

I alt gætter Nikolaj W. Reichel på, at omkring 20 valgplakater var revet ned fra forskellige politikere.

- Det jeg bandede og svovlede allermest over var, at jeg klokken 22 lørdag aften gik rundt for at sætte mine plakater op, hvor der var plads til dem, så jeg havde været oppe til sent. Og så opdagede jeg det morgenen efter. Det er frustrerende.

Nikolaj W. Reichel delte sin oplevelse på Facebook.
Nikolaj W. Reichel delte sin oplevelse på Facebook. Foto: Nikolaj W. Reichel

Nyhedsoverblik