Ungdomsskole oplærer unge til job i BonBon-Land

På Næstved Ungdomsskole kan man fra dette skoleår komme på kursus i, hvordan man arbejder i BonBon-Land. Det undrer fagforeningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

BonBon-Land beskæftiger omkring 400 medarbejdere under 18 år. Fra nu af kan en del af de nyansatte unge mennesker tage et kursus på Næstved Ungdomsskole, hvor de kan lære, hvordan man arbejder i forlystelsesparken.

- Vi synes det er relevant, at vi faktisk får dem ud i isboden og i pølsevognen og stå go arbejde, så det er simpelthen derfor. Næstved Ungdomsskole laver rigtig mange koblinger til den virkelige verden, go det er en stor del af vores virke i rigtig mange andre sammenhænge, så hvorfor ikke de lokale virksomheder? Det siger Pernille Bülow Jespersen, der er afdelingsleder på Næstved Ungdomsskole.

Fagforening undrer sig

Hos BonBon-Land vækker det nye initiativ begejstring.

- De her unge mennesker har måske kun prøvet at gå med aviser eller har tømt opvaskemaskinen derhjemme. Her kan vi forberede med lidt mere til jobbet, og det synes vi er rigtig godt, siger Lars Faldmann, der er ansvarlig for 180 unge under 18 i BonBon-Land.

Men hos 3F er der ikke meget jubel at spore over det nye kommunale initiativ.

- Det virker meget mystisk, at en kommunal ungdomsskole ser det som sin opgave at opkvalificere en privat virksomheds medarbejdere, siger Anders Ellegaard, der er Næstformand hos 3F Sydsjælland.

Kursus uden løn

Kurset varer torsdag, fredag, lørdag I april. En af dagene kommer de unge på oplæring I selve bonbonland, de to andre dage lærer de hvordan man håndterer kunder, og hvordan man samarbejder med kollegaer - og det er vel at mærke uden løn til de unge.

- Det har vi valgt ikke at gøre, fordi vi ikke synes, at det er nødvendigt, at vi betaler løn for det. Vi synes, at det er fint, at man også skal gøre nogle ting frivilligt, før man starter på et job, siger Lars Faldmann fra BonBon-Land.

Men spørger man dem, som det hele handler om: Nemlig de unge - så synes de faktisk, at et par gratis arbejdsdage er helt ok.

- Det er smart at starte ud med at man ved, hvad man skal, så man ikke bare står og er helt lost i de første par dage. Så det kunne jeg nok godt. Det er jo meget bedre at være forberedt og have styr på tingene, siger 15-årige Caroline Kaus Larsen, der er ansat i BonBon-Land.

Ungdomsskolen vil i fremtiden se på, om man også kan lave et samarbejde med Dansk Supermarked for at målrette unge til at arbejde hos for eksempel Netto og Bilka. 


Nyhedsoverblik