¨

Ung mand standset med kniv og 2.132 nervepiller

Den 25-årige virkede desuden beruset og var temmelig opfarende. Han blev derfor anholdt og sigtet efter både knivloven og lægemiddelloven. Foto: TV ØST

Et tip fra en opmærksom borger førte politiet på sporet af en 25-årig mand, der gik rundt med flere tusind nervepiller og en ulovlig kniv.

Det var et tip fra en opmærksom borger i Næstved, der mandag formiddag ledte politiet frem til en 25-årig mand med masser af nervepiller.

Det fortæller vagtchef Stefan Jensen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- En ganske almindelig borger ser to personer gå ved Næstved Station, hvor den ene pludselig taber en kniv og lægger den tilbage i en pose. Borgeren synes, det virker mistænkeligt og ringer til politiet.

Ved hjælp af anmelderen fandt betjentene hurtigt frem til den 25-årige, der ifølge politiet gemte på en ulovlig kniv med en bladlængde 12 centimeter. Ud over det var han i besiddelse 2.132 nervepiller.

Den 25-årige virkede desuden beruset og var temmelig opfarende. Han blev derfor anholdt og sigtet efter både knivloven og lægemiddelloven.

Manden er uden fast adresse og i forvejen kendt af politiet. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App