Ung mand fra Næstved sigtet for omfattende Facebook-salg af narko

Politiet har i går anholdt en ung mand fra Næstved for omfattende salg af narko. Manden medvirkede i en tv-udsendelse på TV2 om salg af stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand fra Næstved bliver i dag, fredag, fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved, sigtet for et omfattende salg af narko. 

Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Manden har solgt narko på Facebook, og optrådte for nyligt i TV2's kriminalmagasin Station 2, der satte fokus på salg af stoffer på Facebook.

Manden blev anholdt sent i aftes i Næstved, og hos politiet er der tilfredshed omkring det bagvedliggende politiarbejde.

- Vi er meget tilfredse med gårsdagens anholdelse, der foregik som følge af en årvågen betjents gode hukommelse, fortæller politiinspektør Kim Kliver.

- Vi har stort fokus på alle former for salg af narko til unge, da vi har erfaring med, hvor alvorlige konsekvenser narkoindtagelse kan have for den unge, siger politiinspektøren.


Nyhedsoverblik