Ung mand dømt skyldig for trusler mod skole og avis

En ung mand er dømt skyldig for trusler om skyderi mod avisen BT samt for på Snapchat at have fremsat trusler mod en lokal skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand er dømt skyldig for trusler om skyderi. 

Det har Retten i Næstved onsdag slået fast. Han er blevet idømt 60 dages betinget fængsel. 

Den snart 17-årige mand var tiltalt for blandt andet at have truet avisen BT med skyderi. Den 22. februar 2019 skulle han fra en computer på Kobberbakkeskolen, afdeling Sjølund, i Næstved have skrevet til avisen BT via Messenger: Tag haven og skoven op igen eller jeg laver b.t. skyderi

Samtidig er han dømt for på Snapchat at have lagt et billede op af en pistol, hvor han har skrevet Lille Næstved, here I come. Herefter har han skrevet, det er en joke. Hvis du ringer 112, så flækker jeg dig

På grund af sidste besked er han også dømt for at have fremført vidnetrusler. 

VIDEO: Forsvarer Henrik Rasmussen fortæller, at de er godt tilfreds med dommen.

 

Første gang gik han fri - anden gang gik den ikke  

Den snart 17-årige mand var tiltalt for i alt fire forhold, hvoraf det første gik på en episode tilbage i oktober 2018. Her havde han på en computer på sin gamle skole, Ellebækskolen, afdeling Kalbyris, slået et opslag op i en facebookgruppe:  

100 likes eller laver jeg et skoleskyderi i morgen. 

Retten i Næstved har onsdag frifundet ham for dette forhold, fordi retten har vurderet, at han tilbage i oktober 2018 ikke var klar over, hvilke konsekvenser et opslag omkring skoleskyderi kunne have.  

- Når man bliver hentet af politiet, og man ikke er ret gammel, og man bliver taget med ind til afhøring med den alvor, der ligger i, at man bliver sigtet for det her, så er det vores helt åbenbare holdning, at han har forstået det uholdbare i det, sagde politiinspektør Kim Kliver tilbage i oktober 2018, da drengen var blevet afhørt. 

Ellebækskolen, afdeling Kalbyris,
Læs også
Dreng tiltalt for trusler om skoleskyderi
Ellebækskolen, afdeling Kalbyris,
Læs også
Dreng tiltalt for trusler om skoleskyderi

Efterfølgende, i februar 2019, truede han så BT på Messenger. Her har retten vurderet, at han må have været klar over konsekvenserne ved at begå trusler af denne karakter på grund af anholdelsen i oktober 2018. Derfor er han altså blevet kendt skyldig for netop dette forhold. 

Det er ud fra samme argumentation, at retten også har kendt manden skyldig i Snapchat-truslerne mod Lille Næstved Skole og truslen det er en joke. Hvis du ringer 112, så flækker jeg dig


Nyhedsoverblik