Udlændingestyrelsen skulle være åbnet i Næstved i dag - ny flyttedato er stadig ikke fastsat

400 medarbejdere i Udlændingestyrelsen skulle tirsdag være rykket til nye lokaler i Næstved. Styrelsen afventer regeringens udmelding.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udlændingestyrelsen skulle i dag, tirsdag den 14. april, have åbnet op for borgerekspeditioner i Næstved. På torsdag skulle det hele så kulminere i fest og farver, når den røde snor skulle klippes og officielt markere åbningen af den nye kontorbygning, der skal huse knap 400 ansatte.

quote Der er jo nogle helligdage i både maj og juni, så vi gør da os nogle spekulationer om, hvorvidt det kunne blive muligt på nogle af de dage

Nils Bak, presseansvarlig i Udlændingestyrelsen

Sådan bliver det ikke. På grund af Danmarks nedlukning sidder medarbejderne i stedet på hjemmekontoret uden vished om, hvornår de skal møde på deres nye arbejdsplads i Næstved. 

- Jeg tror, at alle venter på en afklaring af, hvornår det er sikkert nok at gå videre, så der er ikke så meget nyt, siger Nils Bak, presseansvarlig i Udlændingestyrelsen.

Indvielsen af det næsten 10.000 kvadratmeter store kontorhus blev i marts udskudt på ubestemt tid, og sådan forholder det sig altså stadig.

Foreløbigt afventer Udlændingestyrelsen situationen indtil den 10. maj, som er næste skæringsdato i forhold til en gradvis genåbning af Danmark.

Håber at kunne udnytte helligdage

Det var oprindeligt planen, at de 400 medarbejdere skulle rykke ind i det nybyggede kontorhus ved banegården netop i dag, fordi man ville have brugt de foregående påskedage til flytning og lokaleindretninger.   

Nu håber Udlændingestyrelsen, at den i stedet kan udnytte et par af de helligdage, der er i vente i maj og juni.

- Der skal bruges nogle dage for it-folk i forhold til at forberede flytningen til bygningen i Næstved. Der er jo nogle helligdage i både maj og juni, så vi gør da os nogle spekulationer om, hvorvidt det kunne blive muligt på nogle af de dage – men vi ved det jo ikke, så vi må vente og se, hvad der sker, fortæller Nils Bak.

Håbefuld borgmester

Flytningen af Udlændigestyrelsen sker som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Selvom den nu er udskudt på ubestemt tid, venter borgmesteren i Næstved Kommune spændt på at byde de 400 medarbejdere velkommen til byen. 

- Det betyder super meget for Næstved Kommune. Der er omkring 400 arbejdspladser, der flytter herned, og samtidig er der hver dag mellem 300 og 500 borgere, som skal ekspederes i borgerservice hos Udlændingestyrelsen, har Carsten Rasmussen (S) tidligere sagt til TV2 ØST.

Udlændingestyrelsen
Læs også
Flytningen af Udlændingestyrelsen til Næstved er udskudt
Udlændingestyrelsen
Læs også
Flytningen af Udlændingestyrelsen til Næstved er udskudt

Carsten Rasmussen har tidligere også givet udtryk for, at han er forstående overfor, at man har valgt at udskyde flytningen, og at han samtidig er fortrøstningsfuld.

- Hvis alle retter sig efter de retningslinjer, der er i coronasituationen, og vi får brudt smittekæden, forventer jeg, at vi ret hurtigt derefter får planlagt en ny åbningsdato, hvor medarbejderne kan starte på deres nye kontorer, sagde han i marts.


Nyhedsoverblik