To ud af tre kommuner har søgt støtte til Thyras køkkener

Næstved Kommune vil have to plejehjemskøkkener på Birkebjergcenteret, så de ældre i kommunen kan få frisklavet mad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da Thyra Frank (LA) satte sig solidt på taburetten som leder af regeringens nyoprettede Ældreministerium bebudede hun, at nu skulle der atter dufte af frisklavet mad på landets plejehjem.

Det blev til en pulje på 425 millioner kroner, som kommunerne kunne søge til etablering eller genetablering af plejehjemskøkkener.

quote Det højner livskvaliteten blandt de ældre, at de kan få frisklavet mad

Thomas Palmskov (DF), medlem af økonomiudvalget i Næstved

Det har Næstved gjort brug af. Byrådet vedtog i aftes at Birkebjergcenteret ombygges med to plejehjemskøkkener, så der atter kan laves mad ude blandt beboerne. Det skriver DR Sjælland.

- Det højner livskvaliteten blandt de ældre, at de kan få frisklavet mad, så vi var ikke længe om at sige ja til tilbuddet, siger medlem af økonomiudvalget i Næstved, Thomas Palmskov (DF), til DR Sjælland. 

090330_aeldremad.jpg
Læs også
Ældre i 70 kommuner vil få bedre mad for 425 millioner
090330_aeldremad.jpg
Læs også
Ældre i 70 kommuner vil få bedre mad for 425 millioner

Lolland siger nej

I alt 70 af landets 98 kommuner har de søgt om støtte til etablering eller genetablering af plejehjemskøkkener, men blandt de kommuner, som har takket nej, lyder kritikken, at det bliver for dyrt at lave maden ude på de lokale plejecentre. Det gælder blandt andet Lolland, som fortsat vælger kommunens centralkøkken som leverandør af ældremad.

quote Tilskuddet til etablering af plejehjemskøkkener dækker jo ikke driften, så vi kunne hurtigt regne ud, at det ville blive alt for dyrt, hvis vi skal til at ansætte kokke

Poul Erik Ibsen (S), næstformand i Lolland Kommunes ældreudvalg

- Tilskuddet til etablering af plejehjemskøkkener dækker jo ikke driften, så vi kunne hurtigt regne ud, at det ville blive alt for dyrt, hvis vi skal til at ansætte kokke og økonomaer ude på plejecentrene, siger næstformand i Lolland Kommunes ældreudvalg, Poul Erik Ibsen (S).

En undersøgelse fra Sundhedsministeriet viser, at plejehjem i de fleste kommuner - 66 procent - får leveret færdigforarbejdet mad fra et fælles centralt køkken. 

Kalundborg Madservice
Læs også
Ældremad: Penge på vej til køkkener på plejehjem
Kalundborg Madservice
Læs også
Ældremad: Penge på vej til køkkener på plejehjem

Ifølge undersøgelsen er det ellers oplevelsen på de plejecentre, der råder over egne køkkener og køkkenpersonale, at madproduktion på centret kan have en positiv effekt på småtspisende beboere, og at duften fra madlavningen påvirker beboernes appetit.

Op mod 20 procent af beboerne på danske plejecentre beskrives i følge Sundhedsministeriets undersøgelse som undervægtige. 

aeldremad.jpg
Læs også
Odsherreds plejehjem skal anrette maden selv
aeldremad.jpg
Læs også
Odsherreds plejehjem skal anrette maden selv

Nyhedsoverblik